Det du har brug for at vide

INFORMATION

Er mor og far blevet sundhedstjekket?

Både mor og far er sunde og raske og der foretages regelmæssige dyrlægetjek for at følge deres sundhed med professionelle øjne. Ligeledes foretages der selvfølgelig også et grundigt sundhedstjek af hvalpene, hos vores dygtige dyrlæge, inden vi sender dem videre til dig/jer. Vi kan kun anbefale jer på det varmeste at få en god rutine i at tage jeres lille nye familiemedlem med på faste besøg hos jeres egen dyrlæge, hvor den bl.a. også må få klippet negle. Det skaber en tryghed for jer og er til stor glæde for jeres lille ny, der gerne skulle blive ved med at vokse sig stor og stærk. Her vil i også få mulighed for faglig sparing hvis der skulle opstå bekymringer. 

Hvilken størrelse bliver hvalpene?
Hvalpene forventes at blive 5-6 kg og ca. 30cm.

Hvad følger der med hvalpen når den flytter hjemmefra?

Du kan trygt tage din hvalp med hjem fra os, da vores dyrlæge sørger for at følgende er opfyldt inden afrejse:

-Registrering i DK hunderegister.
-Sundhedsbog
- Sundhedstjek
- Ormekur
-Vaccineret
-Chippet

Hvor bor hvalpene?
Hjemme i vores stue, i et hyggeligt parcelhus, midt i hjertet af Holstebro, men samtidigt tæt på natur og en dejlig hundeskov. Vi er ikke-rygere og kan godt lide at holde vores hus rent og pænt, også omkring hvalpene.

Hvornår må jeg tage min hvalp med hjem?

Din/jeres udvalgte hvalp må komme hjem til dig/jer når den er 8 uger gammel. Det betyder at den må hentes hjem den 14. Maj, eller derefter.

Hvordan opdrages og stimuleres hvalpene indtil de flytter hjemmefra, så de udvikler sig som de skal?

Hvalpene er stueopdrættet i et lyst og kærligt hjem med liv og glade dage. Her er de vandt til alt fra børn, gæster i hjemmet, andre hunde, alle tænkelige husholdnings maskiner, "live" musik fra diverse instrumenter, radio, fjernsyn, latter, leg og andre "dagligdags lyde" fra en aktiv familie på 6 mennesker. Hvalpene øver: "sit", indkald, socialisering, lydtræning og renlighedstræning. Vores vigtigste træningsopgave er dog at tilvende din/jeres søde lille basse til rigtig meget kærlighed, også fra børn, så den tidligt lærer at blive håndteret i en favn og finder glæden i at være omkring og tæt på mennesker.

Må jeg komme og besøge min hvalp inden den er stor nok til at flytte med mig hjem?

Ja, absolut, du/i er mere end hjerteligt velkommen til at komme og besøge din/jeres hvalp 3-4 gange inden den må komme hjem og bo hos dig/jer. Vi har altid kaffe på kanden!!


Hvad er en Mini Doodle?

Da pudler kommer i fire forskellige størrelser, betyder det at doodles også kommer i et hav af varianter og størrelser - lige fra mini doodles til den gigantiske newfypoo. Din doodle er derfor altid helt unik.
Fælles for alle doodles er, at de er blandingshunde af en puddel og en anden race. Deres væsen kan derfor adskille sig meget fra hinanden og være alt mellem himmel og jord - alt efter hvilken type den er blandet med. Du kan dog være sikker på, at der altid vil være lidt af begge racer i doodlen. Du får altså stærke personlighedstræk fra begge typer.

Doodles bliver ofte valgt som kæledyr af allergikere, da deres pels sjældent fælder - selvom der er meget af den. Dog skal du være opmærksom på, at allergi overfor hunde ofte stammer fra hundens hud eller spyt og derfor ikke direkte kan kobles kun til hundehårene. Monica Dickens - oldebarn til Charles Dickens - avlede i 1969 en af de første doodles. Det var et mix imellem golden retriever og en puddel. Hun ville gerne have de gode egenskaber fra begge racer og skabte dermed en af de første goldendoodles.

Kort fortalt er doodlen en super menneskeglad og imødekommende hund, der elsker at være sammen med sin familie og alle andre levende væsner. Den er sikker på, at alle elsker den, og den lader sig ikke skræmme af en afvisning.

Det er ikke svært at genkende pudlen i doodlen. Mange af pudlens egenskaber kommer frem i doodlen. De elsker være fysisk aktive og er meget atletiske og adrætte, hvilket især er et kendetegn ved pudlen. En anden egenskab, der kommer fra pudlen er doodlens intelligens. Det er en meget klog hund, der har nemt ved at lære nye ting.
En sidste ting, som doodlen har arvet fra pudlen, er den smukke, ofte krøllede pels. Pudlen har et stærkt gen for sin pels-type. Det vil sige, at deres hvalpe arver genet for enten at fælde meget lidt eller slet ikke. Derfor kan doodles være allergivenlige, hvis man har problemer med allergi overfor hundehår, men det er som tidligere nævnt ikke en garanti, men vi kender flere der har allergi, men tåler en doodle hund.

Hvad end du ender med en doodle eller en helt anden hund, så håber vi, du og din familie får stor glæde af jeres nye pelsbold.

Hvornår betaler jeg?

Hvis du vil være sikker på at hvalpen er din, så har du mulighed for at reservere din udvalgte guldklump, ved at betale et depositum på 3000 kr. Du skal dog være opmærksom på at dette beløb ikke returneres hvis du, imod al forventning, skulle ombestemme dig, hvilket vi ikke tror på der er en fare for at der kommer til at ske.  Prisen pr. hvalp er 17.500 kr. inkl. depositum.



Her finder du din hvalp

Adresse


Her bor vi: Vølundsvej 36, 7500 Holstebro

 

Kontakt: Marianne og Jørn-Peter Andersen
Tlf.: 27620050 - Mail: borcher.andersen@gmail.com
Powered by Webnode Cookies
Create your website for free! This website was made with Webnode. Create your own for free today! Get started